03-07-08: 14:32 | af: Kasper Hansen
Jerry Yang vandt WSOP 2007 Main EventTorsdag den 3. juli er den helt store pokerdag i gamblernes højborg Las Vegas, hvor tusindevis af deltagere hver har lagt 10.000 dollars (ca. 47.000 kroner) for at deltage i World Series of Poker Main Event - VM i poker.
Turneringens struktur: WSOP på Rio Hotel & Casino.
3.juli: Dag 1A
4.juli: Dag 1B
5.juli: Dag 1C
6.juli: Dag 1D
8.juli: Dag 2A
9.juli: Dag 2B
10.juli: Dag 3
11.juli: Dag 4
12.juli: Dag 5
13.juli: Dag 6
14.juli: Dag 7
9. og 10. november: Finalebordet
Kilde: www.worldseriesofpoker.com
Det ventes at op mod 100 pokerspillere med dansk pas dukker op ved den grønne filt på Rio Hotel & Casino - heriblandt verdensstjernen Gustav 'Gus' Hansen.
"Det er svært at sige noget helt præcist om, hvor mange danske deltagere, der kommer. Der er ikke kommet lister over spillerne endnu, og muligheden for at tilmelde sig løber endnu," siger Caspar Tribler fra pokernyhederne.com til sporten.tv2.dk
I pokervarianten 'No limit Hold'Em' skal spillerne kæmpe om de ni pladser ved finalebordet, der dog først afvikles den 9. og 10. november.
"Det er første gang, at de gør det på den måde. Tv-stationen ESPN ønsker at udsætte spændingen lidt, så der skabes en masse 'hype' frem mod finalebordet i november. Så kommer der masser af spekulationer om, hvem der vinder og så videre," forklarer Tribler.
Med 10.000 dollars betalt af hver deltager, så er der lagt op til en kæmpe milliongevinst til vinderen. Sporten.tv2.dk vil dagligt følge med i den spændende turnering, der løber fra den 3. til 14. juli.
Nu er der kun tilbage at sige de berømte ord: "Shuffle up and deal".