Pokerspiller gik amok ved bord

Phil Hellmuth , pokerFoto: Scanpix

Pokerspilleren Phil Hellmuth, kendt som 'poker-møgungen', lod lørdag sin frustration over en tabt hånd komme helt op til overfladen i Las Vegas.

Selv om det langt fra er første gang, at Hellmuth sviner sine modstandere til, så var både deltagere og publikum ved at tabe kæben, da amerikaneren kastede om sig med eder på Dag 5 af VM i Poker.

"Hør her, kammerat! Du er en idiot. Det her er hovedturneringen, og du er den dårligste spiller nogensinde," lød det fra Hellmuths mund, ifølge pokernews.com, da han havde smidt sin hånd i en duel mod Christian Dragomir fra rumænien.

Ifølge dansk pokerekspert er amerikane­rens stil en del af hans image. Hellmuth har nemlig bygget hele sin poker- og virksom­hedsprofil op omkring sin egen fremtoning.

"Han snakker meget og vil gerne have medieopmærksomhed. Det er en del af hans forretning, for han har mange virksomheder. Han ankom to timer for sent på Dag 1 - iført militærtøj - og ledsaget af letpåklædte damer. Jeg tror da godt, at det kan hyle et par spillere ud i starten af turneringen, men ikke længere. Nu er vi nået så langt, at det nok ikke får den store betydning," fortæller Claus Bek Nielsen fra pokernyhederne.com til sporten.tv2.dk

Hellmuth, der har vundet imponerende elleve WSOP-armbånd, blev efter episod­en tildelt en straf på en 'orbit', hvilket betyder, at han skal sidde ude i den første runde på dag 6.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også