18-11-09: 20:41 | af: Kristian Eshøj Josefsen
Foto: TV 2Helt urimeligt.
Sådan lyder meldingen fra Mikkel Kesslers tyske promotor Wilfried Sauerland, der har grund til at være sur.
For når Mikkel Kessler på lørdag skal stå ansigt til ansigt med amerikaneren Andre Ward i Super Six-braget i USA, så er to af dommerne inklusiv kamplederen fra Californien. En urimelig fordel for amerikanske Andre Ward i forhold til danske Mikkel Kessler, mener Wilfried Sauerland.
"Det er California Athletic State Commision, der har udpeget dommerne og kamplederne, og de har udpeget to californiere blandt dommerne, og dertil en californisk kampleder," siger Sauerland til ekstrabladet.dk.
Derfor har Sauerland tænkt sig at klage over dommerpåsætningen, og sagen kan få store konsekvenser for Kesslers deltagelse i kampen.
"Det vil vi selvfølgelig klage til WBA over. I yderste konsekvens kommer Mikkel ikke til at bokse VM-kamp på lørdag," siger Sauerland.