26-01-10: 17:19 | af: Kasper Højstrup Nielsen
Foto: Danmarks IdrætsForbundDen danske fanebærer ved Ol i Vancouver, Sophie Fjellvang-Sølling, blev skadet ved den sidste World Cup-afdeling i Lake Placid, hvor hun styrtede og slog sit knæ.
"Det er ikke mere alvorligt, end jeg sagtens kan bære fanen. Det er jeg rigtigt glad for. Der er nemlig ingen ting i hele verden, som kan stoppe mig fra at deltage ved OL," siger hun til TV 2 Sporten.
"Lægen har forklaret mig at vi kan prøve at stå på ski igen om 14 dage. Der er heldigvis længere tid til OL, så det er jeg rigtigt, rigtigt glad."
Sophie Fjellvang-Sølling var dog langt fra den eneste, der styrtede i Lake Placid. I det hele taget har danskeren mistet flere konkurrenter i løbet af sæsonen, som ikke kommer med til OL i Vancouver.
"Der er en del af mine helt store konkurrenter, som i de sidste par løb har været uheldige at få nogle alvorlige skader, så de er ude ved OL. Konkurrencemæssigt er det jo godt, men personligt er jeg meget ked af det på deres vegne. Det er jo meget ærgerligt at gå glip af det første OL med skicross," siger Sophie Fjellvang-Sølling til TV 2 Sporten.