09-02-10: 13:07 | af: Lars Fink
Hvis 44-årige 'Super'-Brian Nielsen går i ringen mod den tre år ældre Evander Holyfield, så bliver han medlem af en efterhånden stor gruppe boksere i sportens tunge klasse, der har rundet de 40 år.
Tv2.dk giver dig her listen over de fem bedste boksere, der har rundet de fire årtier på stamtavlen.
Foto: Getty Images1. James Toney - 41 år
Amerikaneren er nummer fem på verdensranglisten hos WBC og nummer ni hos WBO. Måtte smide VM-titlen hos WBA da doping-fælden klappede i.
83 kampe - 72 sejre (44 KO) - 6 tabte - 3 uafgjorte
Foto: Getty Images2. Oliver McCall - 44 år
Tidligere verdensmester hos WBC, der overraskende vandt titlen med KO-sejr over Lennox Lewis i 1994. I revancheopgøret stoppede han med at bokse og lod kontroversielt tårerne få frit løb. Er indehaver af intercontinental-titlen hos IBA.
62 kampe - 53 sejre (37 KO) - 9 tabte - 0 uafgjorte
Foto: Getty Images3. Oleg Maskaev - 40 år
Forhenværende minearbejder, der især er kendt for sine to sejre over Hasim Rahman. Er nummer 19 på WBCs verdensrangliste - men overvejer lige nu sin boksefremtid.
43 kampe - 36 sejre (27 KO) - 7 tabte - 0 uafgjorte
Foto: Getty Images4. Cedric Boswell - 40 år
Vandt sine første 21 kampe i træk - og var på vej mod en VM-titel - men det hele forduftede. Er andenudfordreren hos det amerikanske forbund NABO.
32 kampe - 31 sejre (24 KO) - 1 tabt - 0 uafgjorte
Foto: Getty Images5. Andrew Golota - 42 år
Er mest kendt for sin deltagelse i 'The Riot at the Garden', hvor han blev diskvalificeret en kamp mod Riddick Bowe i 1996. Fik sit første skud mod titlen i en kamp mod Lennox Lewis i 1997, som han tabte på KO i første omgang. Tabte to VM-titelkampe i 2004 til Chris Byrd og John Ruiz.
51 kampe - 41 sejre (33 KO) - 8 tabte - 1 uafgjort - 1 no contest