20-03-10: 17:02 | af: Per Colstrup Vinkel
Foto: ScanpixDet er slut med jubelbrøl og baghåndsvindere i Kolding. Efter fem år med international toptennis lukker og slukker ATP-challengeren i det jyske.
"Sponsormarkedet virker dødt. Vi har lagt mange forgæves ressourcer i at hente den lille million kroner, der er nødvendig," siger Niels Persson i en pressemeddelelse.
Selvom det ikke bliver til toptennis i 2010, så lever håbet om tennis i Kolding fortsat. Tennisforbundet håber at kunne finde præmiepenge og sponsorer, så man igen kan byde på international toptennis i Kolding i 2011.
Dermed bliver eneste danske turnering på den internationale kalender i 2010 WTA-turneringen i Farum i første uge af august.