05-09-10: 23:20 | af: anra
Danny Neess under World Series of Poker Main Event 2010Med kun 63 spillere tilbage og mere end ni millioner kroner til vinderen stiger spændingen ved Partouche Poker Tour i Cannes.
Seks danskere er, ifølge pokernyhederne.com, fortsat med i turneringen og fynske Jacob "Sasuke" Rasmussen er med helt fremme.
To af de tilbageværende danskere, Daniel Bodin og David Adelskov, har fået deres udgifter betalt af Gus Hansen og Theo Jørgensen, hvilket betyder, at de skal dele 80 procent af deres gevinst, når alle udgifter er betalt men resten er så vidt vides med for egen regning.
Danske profiler
Blandt de sidste 63 finder man ud over Bodin, Adelskov og Rasmussen stærke navne som Albert Iversen,Søren Kongsgaard og Danny Neess.
Der er derfor et hæderligt håb om at et par rød-hvide gamblere sniger sig i nærheden af finalebordet og førstepræmien på 9,7 millioner kroner.
Finaledeltagerne finde tirsdag, og selve finalebordet spilles, i bedste WSOP Main Event-stil, først den 6. og 7. november.