23-09-10: 11:56 | af: Stine Bjerre Jørgensen
Foto: ScanpixDanmarks største svømmenavn Lotte Friis har skovlet medaljer ind de sidste par år. Guld ved både EM og VM og bronze ved OL har på kort tid gjort hende til en verdensstjerne. Men de hektiske år har også fået Friis til at tænke over fremtiden.
- I hvert fald hedder det svømning frem mod 2012, og så må vi se efter det. Så er jeg 24 år, og det er jo ikke nogen alder, men når man har dyrket elitesport i 30 timer om ugen i næsten 10 år, så kunne man måske godt tænke sig at prøve noget andet, siger Lotte Friis til TV 2 Sportens magasin LPS.
Danmark bedste svømmer er lige vendt hjem ovenpå to ugers ferie. Nu skal hun i gang med at træne op til World Cup og VM.
- Det er ikke den store økonomi i svømning, det skal da ikke være nogen hemmelighed. Så det er meget lysten, der driver det. Og hvis den ikke er der, så er 30 timer meget at træne om ugen. Så det tager jeg op efter 2012 og ser, hvad jeg har lyst til, siger Lotte Friis.
Du kan se meget mere til Lotte Friis i LPS torsdag aften. Her fortæller hun også om kampen med dårlig selvtillid og drømmen om at få familie. Det er kl. 22.40 på TV 2.