23-09-10: 19:09 | af: Mikkel Carøe
Flemming Østergaard er blevet misbrugt i sposor-jagtFlemming Østergaards gode navn er på falsk grundlag blevet brugt som trækplaster i et forsøg på at skaffe sponsorer til den FIF.
Overfor bestyrelsen og andre med tilknytning til den københavnske håndboldklub FIF har den tidligere bestyrelsesformand Claus Lindholm påstået, at Flemming Østergaard var klar i kulissen som sponsor med tre millioner kroner.
Men det benægter Flemming Østergaard.
Har du nogensinde stillet kapital til rådighed eller haft det som hensigt?
- Niksen biksen. Aldrig nogensinde, svarer Flemming Østergaard til TV 2 Sportens magasin LPS.
- Jeg har hjulpet dem med forskellige ting. Jeg har lige fra dag ét givet udtryk for, at jeg ikke ville i bestyrelsen eller yde økonomisk hjælp, siger Flemming Østergaard.
FIF er endt i økonomisk kaos, og klubbens dyrt indkøbte profiler står nu uden klub.
Du kan få hele historien om FIF i LPS torsdag aften. Det er på TV 2 klokken 22.40.