Ward-lejr er træt af Kessler

Andre Ward KesslerMikkel Kessler fik en særdeles hårdhændet behandling, da han røg i Andre Wards kløer i Super Six-turneringen
Foto: Scanpix

Mens Mikkel Kessler og Sauerland-stalden gerne ser en kamp mod Andre Ward, så har man ikke meget til overs for den danske lejr i Staterne.

Således er Wards promotor Dan Goosen helt og aldeles træt af den danske retorik i håbet om at få en revanche-kamp på benene mellem de to boksere.

"Det er tydeligt, at den sidste bokser, som Sauerland ønsker Kessler i ringen mod er Ward. Derfor det rene stormløb af totalt usande ord til medierne," siger Dan Goosen til boxingscene.com.

Kræver respekt
Desuden er det faldet den amerikanske lejr i øjnene, at Mikkel Kessler i danske medier, har stillet spørgsmålstegn ved Andre Wards mod. Årsagen er, at amerikaneren ikke vil bokse udenfor USA.

"Hvad angår Kesslers spørgsmålstegn ved Andres mod, så vil jeg bare sige, at Andre var en 19-0 fighter, der var villig til at udfordre en meget erfaren verdensmester," forklarer Goosen, der er godt og grundigt træt af Mikkel Kessler.

"Jeg vil foreslå, at Mikkel respektfuldt vil afstå fra at kalde Andre ved øgenavne i fremtiden og i stedet indse, at man ikke sætter kampe op ved at infomere medierne om 'fight diskussioner', der ikke har fundet sted."

Mikkel Kesslers næste opgave er titelkampen mod WBO-verdensmesteren Robert Stieglitz i København den 14. april.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også