Barca-boss tror Guardiola forlænger

GuardiolaFoto: Scanpix

Egentlig udløber Josep Guardiolas kontrakt med FC Barcelona efter denne sæson. Men det betyder ikke, at han er færdig i klubben.

Katalanernes sportsdirektør, Andoni Zubizarreta, tror i hvert fald på, at den populære manager vil forlænge aftalen med den spanske storklub.

"Omstændighederne er favorable for Pep til at forlænge," skal Zubizarreta have sagt ifølge fifa.com, mens han tilføjer, at FC Barcelona ikke har andre trænere i tankerne.

Har selv udtrykt tvivl
Spekulationerne om Guardiolas fremtid har længe verseret og fik nyt liv, efter Guardiola udtrykte sin tvivl om, hvorvidt han ville blive.

I starten af februar afslørede han, at han endnu ikke havde lagt sig fast på karriereplanerne for den nærmeste fremtid.

Josep Guardiola overtog i sommeren 2008 Barcelona-holdet, som han tre år i træk har gjort til spansk mester.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også