23-10-09: 14:23 | af: Kristian Eshøj Josefsen
Foto: ScanpixHun var det store navn for Danmark under det nyligt overståede VM i cykling, hvor hun tog bronzemedaljen på enkeltstart.
Men nu er Linda Villumsen færdig med Danmark og stiller i fremtiden op for New Zealand.
"Efter mange og lange overvejelser har jeg af personlige grunde besluttet mig for at skifte mit danske statsborgerskab ud med et New Zealandsk," skriver Linda Villumsen i en pressemeddelelse.
"Danmark er det land, hvor jeg er vokset op men New Zealand er det land, hvor jeg har valgt at gro mig fast, det land jeg kalder hjem," skriver den 24-årige Team Columbia-rytter.
Således Villumsen i fremtiden repræsentere New Zealand i forbindelse med VM og OL.