02-11-09: 14:10 | af: Sarah B. Kahia
Foto: Getty ImagesEfter cykelrytter Linda Villumsen besluttede sig for at blive newzealænder, ser det noget mørkere ud for dansk eliteidræts chancer ved OL i 2012.
"Hun var blandt dem, som vi regnede med. Rent medaljemæssigt har vi mistet en sikker mulighed de næste mange år," siger DCU-landstræner Lars Bonde til Jyllands-Posten.
Den 24-årige Linda Villumsen - som allerede har en VM-bronzemedalje i cykelkurven - begrunder beslutningen om statsborgerskifte med, at hun føler sig bedre tilpas i New Zealand end i Danmark.
"Det er lige meget, hvad du er, hvad du har af job, hvad du kan, folk hernede er bare interesseret i dig. Folk vil gerne støtte og hjælpe selv med de mindste ting, hvor man i Danmark kan være lidt overset på det punkt," forklarer Linda Villumsen til Jyllands-Posten.