11-01-10: 11:59 | af: Kristian Eshøj Josefsen
Saxo Bank skal i fremtiden ikke pryde maverne på Riis' ryttereFredag oplyste Saxo Bank, at sponsoratet med Bjarne Riis' cykelhold stoppes før tid - allerede ved udgangen af 2010. Derfor skal den danske holdejer have arbejdshandskerne på og finde en ny hovedsponsor.
"Han skal søge efter en sponsor, der leverer et forbrugerprodukt. Og da cykling primært taler til mænd, er det oplagt at tage et transnationalt produkt, der henvender sig til mandlige forbrugere," vurderer Troels Troelsen, sportsøkonom ved Copenhagen Business School overfor tv2.dk.
Her er sportsøkonomens bud på, hvilke firmaer der kan tænkes at sponsorere Bjarne Riis' cykelhold i fremtiden - en post, der forventes at ligge i omegnen af 30-40 millioner danske kroner:
1. Brasseries Kronenbourg
Foto: GettyImagesFrankrigs største bryggeri.
Grundlagt: 1664
Kronenbourg ejes af danske Carlsberg Group, der har en årsomsætning i omegnen af 300 milliarder kroner.
Antal ansatte: Godt 45.000 (Carlsberg Group)
Troels Troelsens dom: "Vi ved, de er tossede med cykling i Frankrig, og Riis' hold har klart sin hovedeksponering i Tour de France."
2. Skoda
Foto: GettyImagesTjekkisk bilfabrik, der også er sponsor for Tour de France.
Gundlagt: 1895
Antal ansatte: 27.000
Årsomsætning: 63 milliarder kroner
Troels Troelsens dom: "Bilfabrikker vil signalere noget, der harmonerer med det at cykle - man er i bevægelse og det rummer mange af de ting, som bilmærkerne også gerne vil forbindes med. Det kunne ikke være de dyreste mærker som Mercedes for eksempel. Men nogle af de mindre dyrt profilerede er oplagte. Det kunne også være Kia, Seat, Fiat eller Renault."
3. Samsung Group
Foto: ScanpixMultinationalt elektronikfirma, der i forvejen gør sig i sportssponsorater, hvor engelske Chelsea FC er blandt de udvalgte.
Grundlagt: 1938
Antal ansatte: 276,000
Årsomsætning: Knap 900 milliarder
Troels Troelsens dom: "Samsung er et godt bud. Det er et bredt firma, der laver mange produkter og som gør sig på mange fronter. Når man laver forbrugerprodukter til mænd, er cykelsport en oplagt mulighed."