06-02-10: 15:04 | af: Christoffer R. Stig Christensen
Foto: ScanpixCykelrytteren Fabian Cancellara tramper sæsonen i gang, når Tour of Qatar starter søndag. Men Team Saxo Banks tempospecialist har måtte slide hårdt for at blive klar til løbet.
Ifølge avisen Berner Zeitung har schweizeren selvtrænet i Spanien med familien som påhæng for at komme i form til sæsonåbneren i ørkenstaten.
Fabian Cancellara led nemlig af influenza, da det danske cykelhold i januar var på træningslejr i Fuertaventura, og gik derfor glip af mange timers udfoldelser på den spanske ø.
Skal toppe i marts
Tour of Qatar er et cykelløb, der traditionelt byder på mange sprinterafslutninger, og derfor er det tvivlsomt om verdensmesteren i enkeltstart vil blande sig med de forreste i klassementet.
Fabian Cancellara har sat Tirreno-Adriatico midt i marts som et af sine sæsonmål og senere hjemlandets Schweiz Rundt, hvor han skal forsøge at forsvare sejren fra 2009. Og så er der selvfølgelig Tour de France i juli.