Par nummer syv på andenpladsen

Alex Rasmussen og Michael MørkøvAlex Rasmussenm (t.v.) og Michael Mørkøv vandt lørdagens finalejagt og er nu på andenpladsen i seksdagesløbet i Ballerup
Foto: Scanpix

Michael Mørkøv og Alex Rasmussen er meget tæt på føringen i det københavn­ske seksdagesløb inden søndagens strabadser i Ballerup Super Arena.

I finalejagten sent lørdag aften eksploderede feltet med tyve minutter tilbage, da Bruno Risi og Franco Marvulli tog en omgang på alle deres konkurrenter. Men kort efter svarede først det danske par nummer syv og siden parret Bartko/Keisse igen og hentede den tabte omgang tilbage.

Der er tre dage endnu
Men Alex Rasmussen vandt den afgørende spurt, så danskerne på andenpladsen nu blot er tre point efter schweizerne Bruno Risi og Franko Marvulli.

"Det var en rigtig god aften for os, hvor vi fik de andre par frem og arbejde i stedet for bare at kunne sidde på hjul. Vi fik fortjent kæmpet os op på andenpladsen blot tre point efter Risi og Marvulli, som vi på en god dag kan hente, når vi vil. I morgen (søndag, red.) kører vi lidt mere forsigtigt og skal forsøge at holde os schweizerne," fortæller en tilfreds Michael Mørkøv til Team Saxo Banks hjemmeside.

Seksdagesløbet i Ballerup slutter på tirsdag.

Stillingen i toppen efter tredje døgn

1. Bruno Risi/Franco Marvulli - 154 p.
2. Alex Rasmussen/Michael Mørkøv - 151 p.
3. Robert Bartko/Iljo Keisse - 145 p.

1 omgang efter
4. Danny Stam/Peter Schep - 78 p.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også