Hop til indhold


Par nr. syv vandt på målstregen

Alex Rasmussen og Michael MørkøvFørst i den allersidste spurt på sidste omgang blev sejren sikret for Alex Rasmussen og Michael Mørkøv
Foto: Scanpix

Et drama til sidste omgang. Den sidste spurt. De sidste centimeter.

Tilskuerne i Ballerup Super Arena fik et vanvittigt cykeldrama, da det københavnske seksdagesløb blev afgjort ved midnat natten til onsdag.

Inden den allersidste spurt i den afgørende finalejagt på 70 minutter lå det danske par nummer syv - Michael Mørkøv og Alex Rasmussen - helt lige i både omgange og point med det tysk/belgiske par Robert Bartko og Iljo Keisse, så det hele skulle afgøres på de sidste centimeter.

Legenden Bruno Risi sagde farvel
Og her viste Team Saxo Banks Alex Rasmussen, hvorfor han bliver kaldt en sprinter og pressede sig lige nøjagtig foran Iljo Keisse på målstregen, så danskeren kunne løfte sine arme og juble over par nummer syvs tredje triumf i et seksdagesløb i denne sæson.

Mørkøv/Rasmussen vandt nemlig også i Gent i september og i Berlin i sidste uge.

Den sidste omgang i det københavnske seksdagesløb var også den sidste omgang i den schweiziske legende Bruno Risis karriere. 41-årige Risi sluttede af med en tredjeplads sammen med makkeren Franco Marvulli.

Slutstillingen i det københavnske seksdagesløb

1. Alex Rasmussen/Michael Mørkøv (Danmark) 273 point
2. Robert Bartko (Tyskland)/Iljo Keisse (Belgien), 269 point
3. Bruno Risi/Franco Marvulli (Schweiz), 253 point
4. Danny Stam/Peter Schep, Holland, 122.

12 omgange efter:
6. Jens Erik Madsen/Marc Hester (Danmark), 149 point.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm Nyhedsagent

Annonce:

Se også