Schleck-rygter irriterer B. Riis

Bjarne RiisFoto: Scanpix

Det er langt fra optimalt for Bjarne Riis' arbejde på at finde en ny sponsor, at hans to stjerneryttere, Fränk og Andy Schleck, på rygteplan sættes i forbindelse med et nyt hold.

"Jeg synes, at det er rigtigt trist, for vi arbejder seriøst for at finde sponsorer, og det er absolut ikke det bedste for os, når sådan nogle rygter florerer. Det er da rimeligt irriterende," siger Team Saxo Bank-ejer Bjarne Riis til TV 2 Sporten tirsdag.

Rygterne, som handler om, at den tidligere Astana-boss Marc Biver vil prøve at lokke Schleck-brødrene med på et nyt cykelhold, skaber forvirring hos Riis.

Det er frækt af Biver
"Man ved snart ikke, hvad man skal tro på, når der bliver sagt og skrevet så meget," lyder det fra Riis, der ikke har meget til overs for Bivers metoder.

"Jeg synes, at det er frækt, hvis det er tilfældet, at Marc Biver har været ude at sige, at han søger en sponsor i Luxembourg til at lave et hold omkring Schleck-brøderne. Jeg synes, at det er frækt. De er jo trods alt stadigvæk på kontrakt med mig endnu," siger Bjarne Riis, der på trods af rygterne stadig stoler helt og holdent på de to talentfulde cykelbrødre.

"Det er jeg jo nødt til. Indtil det modsatte er bevist, så kan jeg absolut stole på dem."

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også