Riis: Fränk kører for Vueltaen

Bjarne RiisFoto: Scanpix

Selvom han styrtede og brækkede kravebenet i Tour de France, så er Fränk Schleck klar, når der i næste måned køres Vuelta a Espana. Og det kan meget vel blive i en hovedrolle.

- Fränk vil gerne være kaptajn, men det kræver han er i god form. Men det forventer jeg egentlig også han er, så det kunne godt ske. Og så kan Andy jo meget passende hjælpe ham i løbet, siger Bjarne Riis til TV 2 Sporten.

Derimod tror Bjarne Riis ikke Fränk Schleck kommer til start i næste uges Post Danmark Rundt.

Puslespil
Rygterne om næste sæsons hold hos Bjarne Riis er allerede i fuld gang. Ikke mindst efter Alberto Contador tidligere onsdag meldte ud, at han er færdig hos Astana.

- Selvfølgelig er jeg i gang med at samle brikkerne til næste års hold. Men det er egentlig ikke noget jeg vil kommentere, det gør jeg aldrig, når det er rygter, siger Bjarne Riis til TV 2 Sporten.

Der har været spekulationer fremme om, at Alberto Contador skulle afløse Andy Schleck som hovednavn hos Team Saxo Bank i næste sæson.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også