Rygte: Contador er set i Kastrup

Alberto ContadorAlberto Contador har sat sig i et fly. Hvor er han på vej hen?
Foto: Contadors Twitter-profil

Rygterne om Alberto Contadors skifte til Bjarne Riis' cykelhold har nået nye højder, efter Riis tidligere på dagen inviterede til pressemøde tirsdag.

Spekulationer om temaet på pressemødet er i fuld gang, og langt de fleste peger på en præsentation af Tour de France-vinderen som ny kaptajn på det danske hold.

Således vil det seneste nye rygte vide, at Alberto Contador er landet i Kastrup. Det mener i hvert fald en bruger på TV 2 Sportens Facebook-side. Han skriver, at den spanske cykelstjerne er set i lufthavnen.

Contador har taget flyet
Det er dog ikke helt, hvad Alberto Contador selv skriver. Godt nok har han, som billedet ovenfor viser, sat sig i en flyvemaskine, men destinationen skulle være Belgien.

- Er på vej til Belgien. I dag skal jeg nyde den store interesse, der er for cykelsport der. Vi ses, skriver Alberto Contador på sin Twitter-profil

Hvor Contadors fly lander, kommer der nok først en afklaring på i morgen formiddag, når Bjarne Riis holder pressemøde. Et pressemøde, som du kan følge LIVE i tekst her på tv2.dk

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også