Anklager: Kyllingen tappede blod

Michael RasmusenVar Michael Rasmussen dopet? Nye beskyldninger belaster den danske bjergged
Foto: Scanpix

Den 24. september 2008 truer med at blive en dato, som Michael Rasmussen aldrig glemmer.

SAGEN KORT

* 18-05-2009:
Michael Rasmussen sigtes af statsankla­geren i Østrig i en sag om indkøb af en blodcentrifuge, der kan bruges i forbin­delse med bloddoping

* Michael Rasmussen skal have købt maski­nen i fællesskab med Bernhard Kohl og Christian Hoffmann

* Anklagen går på, at trioen har stillet apparatet til rådighed for andre. Strafbart ifølge østrigsk lov

* 12-07-2009:
Bernard Kohl siger til den østrigske avis Ku­rier, at Michael Boo­gerd, Thomas Dekker og Pietro Caucchioli har benyttet sig af blod­centrifugen

* 14-07-2009:
Michael Rasmussen afviser offentligt alle anklager mod sig

* 20-06-2010:
Antidoping Danmark be­der om at få de sags­akter, der omhandler Rasmussens rolle, ud­leveret, men må det fører ikke til yder­ligere dopinganklager


Den danske cykelrytter er i forbindelse med den meget omtalte østrigske dopingsag om en blodcentrifuge, som Rasmussen samtidig er beskyldt for at være medejer af, anklaget for netop den dag at have tappet blod til brug i bloddoping.

Ifølge sagens afsluttende rapport, som TV 2 Sportens kritiske sportsmagasin Lige På og Sport (LPS) er kommet i besiddelse af, blev tre cykelryttere tappet for blod den dag.

Inddrager Michael Rasmussen
Ifølge rapporten skulle den nu dopingdømte cykelrytter Bernhard Kohl have indrømmet at være den ene af de tre, mens en af sagens øvrige nøglepersoner, sportsagenten Stefan Matschiner, afslørede følgende over for Kohl.

- At de to andre sportsudøvere, der denne dag fik tappet blod var Michael Rasmussen og den italienske rytter Pietro Caucchioli, lyder det fra Kohl.

I de sagsakter, som LPS nu har indsigt i, fremgår det desuden, at Matschiner, der mandag den 11. oktober 2010 blev idømt 15 måneders fængsel for sin rolle i sagen, under et forhør i efterforskningen også udpegede Michael Rasmussen som medejer af centrifugen.

Du kan se meget mere til sagen på TV 2 i LPS klokken 22.30. Her nægter Michael Rasmussen ethvert kendskab til blodcentrifugen. Se hele hans reaktion i Lige På og Sport.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også