Kyllingen risikerer ny dopingsag

Michael RasmussenFoto: Scanpix

Michael Rasmussen risikerer at få en ny dopingsag på nakken, efter at TV 2 Sportens magasin, LPS, torsdag aften afslørede belastende beviser på, at cykelrytteren har været medejer af en blodcentrifuge, og at Rasmussen fik tappet blod i Østrig den 24. september 2008.

- Vi er meget interesseret i at se på de oplysninger. Hvis det handler om en periode, der ligger uden for den, som Michael Rasmussen allerede har fået to års karantæne for, kan det give anledning til, at vi åbner endnu en helt ny sag mod Michael Rasmussen, siger præsidenten for den internatio­nale cykelunion, Pat McQuid til TV 2 Sporten.

Hvis det bliver bevist, at han har fået udtaget blod, falder det så efter din mening falde under "hensigt om at dope sig?

- Ja, bestemt. Hvis UCI får beviser på det, er det klart en hensigt om at dope sig, siger McQuid.

Skumle hensigter
Ifølge vidneudsagn fra Michael Rasmus­sens tidligere manager, Stefan Mat­schiner, var Michael Rasmussen medejer af en blodbcentrifuge, der stod placer­et i en lejlighed i den østrigske by i Linz.

Pat McQuid er ikke i tvivl om, hvad formålet med sådan et ejerskab har været.

- Det er udelukkende til doping, for blodtransfusioner er imod reglerne og bandlyst. Alt, hvad en centrifuge kan bruges til, og lagring af blod til senere brug er en overtrædelse af reglerne og dopingbestemmelserne, slår UCI-præsidenten fast.

Michael Rasmussen selv afviser alle anklager.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også