Riis: Lavt at angribe Rasmussen

Bjarne RiisBjarne Riis bakker op om Michael Rasmussen
Foto: Scanpix

Bjarne Riis tager Michael Rasmussen i forsvar efter nye beskyldninge om do­ping mod cykelrytteren.

Faktisk er Riis vred over de anklager, den tidligere østrigske cykelrytter, Bernhard Kohl, torsdag kom med i TV 2 Sportens magasin, LPS.

- Så vidt jeg umiddelbart kan vurdere, er der intet nyt kommet frem. Det er vist ikke så vanskeligt at få Bernhard Kohl til at sige næsten hvad som helst, og egentlig synes jeg, det er lavt at angribe Michael på den måde, siger Bjarne Riis til Politiken.

Overvejer stadig kyllingen
Bernhard Kohl har dog ikke tidligere nævnt Michael Rasmussens navn i forbin­delse med den østrigske dopingsag, og desuden var det helt nye oplysninger, som LPS torsdag kunne tilvejebringe.

En hemmeligholdt rapport fra østrigsk politi, som programmet er kommet i besiddelse af, finder det bevist, at Michael Rasmussen var medejer af en blodcen­trifuge, og at han fik tappet blod i Østrig den 24. september 2008.

Alligevel overvejer Bjarne Riis forsat at hyre Rasmussen til sit cy­kelhold.

Bjarne Riis har tidligere udtalt, at Michael Rasmussen fortjener en ny chan­ce i cykelsporten, og den holdning har Team Saxo Banks holdejer altså stadig.

- Nu skal jeg i hvert fald først lige se, om denne sag udvikler sig yderli­gere, før jeg foretager mig videre om Michael, siger Team Saxo Banks holdejer.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også