Hop til indhold


Phonak bekræfter: Landis dopet

Floyd LandisFoto: Scanpix

Phonak-mandskabet har torsdag klokken 16 bekræftet, at det var Tour de France-vinderen Floyd Landis, der har afgivet en positiv dopingprøve i for­bindelse med Tour de France.

"Phonak Cycling Team blev i går infor­meret af UCI om et usædvanligt højt niveau af testosteron/epitestosteron i den test, der blev afgivet af Floyd Landis efter 17. etape af Tour de Fran­ce," lyder det i holdets pressemeddel­else.

Floyd Landis vandt den pågældende eta­pe efter et imponerende soloridt, hvor han indhentede det, som han havde tabt på etapen dagen før, hvor Michael Ras­mussen vandt.

UCI oplyste onsdag, at den pågældende rytter ifølge gældende regler vil få mulighed for at aflevere en B-prøve for at bevise sin uskyld. Ønsker Landis ikke det, betragtes han som skyldig i dopingmisbrug.

Efter at UCIs oplysning om en positiv dopingprøve kom frem forsvandt Floyd Landis fra jordens overflade, og han udeblev fra det hollandske gadeløb han skulle have deltaget i samme aften. Torsdag morgen havde ingen hørt fra Landis, der heller ikke var med det fly, der skulle have fragtet ham til Danmark, hvor han skulle have deltaget i et løb i Silkeborg.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm Nyhedsagent

Annonce:

Se også