10-01-12: 17:28 | af: Mikkel Carøe, mica@tv2.dk
Leopold König bliver Team NetApps kaptajn i Giro d'ItaliaDet lille tyske hold Team NetApp var den helt store overraskelse, da Giro d'Italia-arrangørerne tirsdag uddelte wildcards til 2012-udgaven af det traditionsrige løb.
Team NetApp blev etableret i 2010, og det er gået stærkt for holdet, der ser frem mod de italienske udfordringer med stor glæde.
"Jeg er glad for, at RCS Sport (arrangørerne af Giro d'Italia, red.) har haft modet til at invitere et ungt tysk hold. Jeg vil gerne takke dem for at give tysk cykling et boost," siger Team NepApps manager Ralph Denk til Cyclingnews.
"Kongen" er kaptajnen
Team NetApp har aldrig tidligere deltaget i en Grand Tour, men alligevel har man troen på, at holdets 24 årige kaptajn, tjekken Leopold König, kan markere sig positivt.
"Lige meget hvad, vil vi levere noget attraktivt cykling. Leo König bliver vores kaptajn, og måske han kan gøre noget i det samlede klassement," siger Ralph Denk.
De første tre dage af Giro'en 2012 foregår i Danmark omkring Horsens og Herning. Se alle de deltagende hold via linket i boksen.