Cykelboss: Trist dag for sporten

Kort efter, at nyheden om Alberto Contadors toårige dopingkarantænen fra cykling var nået verden rundt, udsendte den internationale cykelunion (UCI) en pressemeddelelse på tre sprog med en kommentar til dommen.

Måske var den røget lidt for hurtigt ud. For der, hvor der skulle stå, hvor lang karantæne Alberto Contador havde fået, stod der bare tre punktummer.

Noget kunne altså tyde på, at meddelelsen var fabrikeret på forhånd, og derfor er der måske en grund til, at UCI-præsident Pat McQuaid "ikke vil gå i detaljer med dommen".

Han siger dog følgende om udfaldet af sagen:

"Det er en sørgelig dag for vores sport. Nogle vil se på dette som en sejr, men det er overhovedet ikke tilfældet."

"Der er ingen vindere, når det kommer til doping. Enhver sag - uanset dens karakteristika - er altid en sag for mange," siger Pat McQuaid i pressemeddelelsen.

Det var UCI, der sammen med det internationale antidopingagentur (Wada) ankede den oprindelige frifindelse fra det spanske cykelforbund.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også