07-02-12: 20:08 | af: Mikkel Carøe, mica@tv2.dk
Alberto Contador har trods sin karantænedom fortsat fuld opbakning i Spanien. Det blev slået fast med syvtommersøm, da spanieren holdt pressemøde tirsdag aften i Pinto.
Både da Contador kom i salen og flere gange i løbet af pressekonferencen klappede de spanske journalister af Contador - de hyldede deres mester.
En opførsel, der er langt fra objektiv, og det vidner om, at Contador stadig er folkehelt i Spanien.
I videoen har vi klippet nogle sekvenser sammen, hvor journalisterne klapper. Man kan kun høre klapsalverne, men TV 2 Sportens mand på stedet fortæller, det var journalister, der slog hænderne mod hinanden.