Sikker Riis: Vi beholder licens

Riis og ContadorFoto: Scanpix

UCI's licensudvalg vil i de kommende uger bedømme, om Team Saxo Bank skal beholde World Tour-licensen, selvom Alberto Contador ikke er på holdet i begyndelsen af den kommende sæson.

Holdets ejer Bjarne Riis er overbevist om, sagen vil falde ud til hans fordel.

"Jeg tror og håber på, vi nok skal bevare vores licens. Jeg kan ikke se nogen grund til, vi ikke skal det," siger Bjarne Riis til sporten.tv2.dk.

Stadig et stærkt hold
"Vi er et af de ældste World Tour hold. I de sidste 10-12 år har vi været en stor del af sporten, og vi har stadigvæk et stærkt hold. Og vi vil blive ved med at kæmpe."

Team Saxo Banks World Tour-licens er givet på baggrund af holdets point med Contador på holdet - spanieren stod for 70 procent af pointene. UCI's licensudvalg lægger også vægt på etiske og finansielle faktorer i uddelingen eller fratagelsen af licenser.

Har et hold ikke en World Tour-licens, er det afhængig af invitationer til løb som for eksempel Tour de France.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også