07-02-12: 22:29 | af: Mikkel Carøe, mica@tv2.dk
Foto: ScanpixAlberto Contador og Team Saxo Bank har som en teknikalitet ophævet kontrakten, fordi spanieren ikke længere kan opfylde sin kontrakt, fordi han har karantæne.
Team Saxo Banks pressechef Anders Damgaard fortæller til sporten.tv2.dk, at begge parter har til hensigt at genoptage samarbejdet, men spanieren selv var knap så klar i mælet til tirsdagens pressemøde.
"Når jeg vender tilbage, vil min førsteprioritet være Saxo Bank, men vi får se. For nu er jeg fri," sagde Alberto Contador på pressemødet ifølge det spanske medie AS.
Riis vil fortsætte i mange år
"Mig og Alberto skal sætte os ned og snakke om tingene. Jeg vil gerne have, han kommer tilbage til holdet. Han er en professionel og fantastisk person, jeg gerne vil fortsætte samarbejdet med ham i mange år," sagde Bjarne Riis på pressemødet.