Riis: Vil bide fra mig i Touren

Riis og ContadorFoto: Scanpix

Team Saxo Bank vil også uden Alberto Contador komme til at spille en rolle i sommerens Tour de France - det siger holdejer Bjarne Riis.

"Det jeg kan garantere er, at vi nok skal bide fra os, når vi når dertil," siger Bjarne Riis til sporten.tv2.dk.

"Jeg forbereder mig så godt, som jeg kan med mit hold. Jeg har intentioner om at bide fra mig, når vi når dertil," siger Riis.

Holdet vil mande sig op
Holdejeren vil på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til, hvem der bliver Team Saxo Banks kaptajn i det franske etapeløb.

"Vi har mange vigtige løb, vi skal ud og køre inden. Jeg er overbevist om, at det hold, vi har, skal nok mande sig op og levere nogle gode resultater," siger Bjarne Riis.

"Der er stadig et godt stykke tid endnu. Der er meget arbejde og analyse, der skal laves inden da."

Spanske Alberto Contador er ikke aktuel til Tour de France, da han er i karantæne frem til august på grund af dopingdom. Det forventes, at Bjarne Riis i høj grad vil satse på danske Chris Anker Sørensen i det franske etapeløb.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også