11-02-12: 11:57 | af: Mikkel Carøe, mica@tv2.dk
Ullrich undskyldte - men kun for at have kontakt med dopinglæge og ikke for dopingJan Ullrich bad fredag om tilgivelse for at han har haft kontakt med dopinglægen Eufemiano Fuentes, men han indrømmede ikke direkte dopingmisbrug.
Og den halve undskyldning møder stor modstand i hjemlandet.
"Udtalelsen er uden substans, og det er et grinagtigt forsøg på at lukke sagen," siger Werner Franke, der er tysk antidoping-læge ifølge cyclingnews.com.
Også politiker er skuffet
Den nu 38-årige Jan Ullrich blev torsdag idømt to års karantæne af Den internationale sportsdomstol (CAS)for bloddoping, og han fik frataget sine resultater siden 1. maj 2005.
Men det fik ham altså ikke til direkte at undskylde doping - kun for kontakte til Fuentes.
"Det var en meget skuffende udtalelse, men det kommer ikke som en overraskelse for mig. Jan Ullrich missede sin sidste chance for at genvinde en lille smule af hans troværdighed, fordi han ikke indrømmede alt," siger Dagmar Freitag, der er formand for det tyske parlaments sportskomite.