11-11-08: 08:34 | af: Sigurd A. Kristoffersen
OB's normale reserve på målmandsposten, Anders Lindegaard, er p.t. udlånt til Kolding FC og dét med stor succes. Nu overvejer fynboen et permanent skifte:
"Førsteholdsfodbold er noget, jeg kommer til at hungre efter, og det vil jeg ikke stoppe med. Hvis udsigterne i OB er så lange, at jeg ikke kan se lys for enden af tunnelen, vil jeg ikke afvise, at det kan ende med hverken det ene eller andet. Heller ikke et permanent skifte," siger Anders Lindegaard til Fyens Stiftidende. Lindegaard der har hidtil har været det sikre andetvalg efter polske Arek Onyzko i Odense-klubben.
"Arek præsterer fortsat på et højt niveau, og selv om han er en aldrende herre, så kompenserer han for de ting, han bliver dårligere til, med fortsat opbygget erfaring. Jeg vil stadig helst spille for OB, men jeg gider ikke sidde på bænken to år mere. Det ved alle godt, også i OB,", siger Lindegaard, som har fået en flot start i Kolding FC, som ikke har tabt i ni kampe i træk.