01-07-09: 09:54 | af: Lars Bruun-Mortensen
Foto: ScanpixArek Onyszko er fyret og færdig i OB efter dommen for vold mod sin ekskone, men der er andre klubber, der er klar til at overtage den 35-årige polak.
"Vi er lige nu i forhandlinger med interesserede klubber. Men jeg kan ikke sige, hvornår vi kan forvente en afgørelse," siger Onyszkos agent, Stanislaw Kempa, til Ekstra Bladet.
Han vil dog ikke afsløre, om det er danske eller udenlandske klubber, der er interessede i den polske målmand, som i den nærmeste fremtid skal afsone 30 dage bag tremmer.