Stoke bekræfter Sørensen-aftale

Thomas SørensenFoto: Scanpix

Som TV 2 Sporten for små 14 dage siden skrev, så har fodboldlandsholdets kee­per Thomas Sørensen forlænget sin aftale med Stoke City. Det oplyser klubben torsdag på sin hjemmeside.

Målmandens tidligere kontrakt, der løb frem til sommeren 2010, er blevet forlænget med et år.

"Jeg nyder virkelig tiden hos Stoke. Med det nye træningsanlæg ser det godt ud. Vi har et godt førstehold, og det går godt i Premier League. Det er jeg glad for at være en del af," lyder det fra Thomas Sørensen.

Fynboen er efterhånden blevet 33 år og har tilbragt 11 af dem i engelsk fodbold hos Sunderland, Aston Villa og nu altså Stoke, som han kom til før sidste sæson. Men alderen er ikke noget, der plager den stabile sidste skanse.

"Jeg føler, at jeg kan fortsætte i fire eller fem år mere, men når man når en bestemt alder, kan der ske meget med skader og formen, så man kan ikke kigge for langt frem i tiden," siger Thomas Sørensen.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også