Martin Bernburg glad trods skade

Fodbold Landskamp DanmarkAnfører Martin Jørgensen på vej til at omfavne målscorer Martin Bernburg (17)
Foto: Scanpix

Måske var det fordi, at han også var nybagt landsholdsmålskytte, at Brønd­bys Martin Bernburg ikke ligefrem var rystet over, at han måtte udgå af ons­dagens mod USA med en forvredet fod.

Og Bernburg havde da heller ikke ringet til Brøndby-træner Kent Nielsen for at berolige denne.

"Jeg har ikke snakket med ham endnu, men jeg maler ikke fanden på væggen over det. Vi skal se det positive i, at det ikke er værre, end det er, og jeg havde tapet den op i forvejen," lød det fra Bernburg med et smil.

Han ville ikke garantere, at han er klar til søndagens SAS Liga-kamp mod OB, men antydede, at han regnede med det, og så vendte han tilbage til landskampen, hvor han i fravær af Jon Dahl Tomasson, Niclas Bendtner og Søren Larsen havde fundet vej til nettet.

"Jeg kommer jo med på et afbud, og så kommer jeg ind og viser, at jeg kan score. Det er jo vigtigt som angriber, og så er det dejligt, at jeg kan vise, at den tillid de giver til mig, den er berettiget," lød det fra Bernburg.


Annonce:

Annonce:

Se også