20-11-09: 11:25 | af: Lars Fink
Sådan ser verdens nummer 26 udDet danske fodboldlandshold er hoppet en enkelt plads frem på FIFAa verdensrangliste i fodbold, og indtager nu pladsen som nurmmer 26.
Verdensranglisten føres af Spanien, der har overtaget duksepladsen fra Brasilien, der er at finde på andenpladsen. I top fem er Portugal nye. Holdet, som sluttede på andenpladsen i Danmarks VM-pulje, er sprunget hele fem pladser frem efter de to play-off sejre mod Bosnien.
Sverige er faldet ned som nummer 42, mens Norge er rykket seks pladser frem som nummer 32.
Nigeria og Slovenien er højdespringerne
De største højdespringere i top 50 er VM-deltagerne fra Nigeria og Slovenien. Afrikanerne er hoppet 10 pladser frem, og er nu nummer 22 på ranglisten, mens Slovenien, der kvalificerede sig til VM på bekostning af Rusland, er hoppet hele 16 pladser frem til en position som nummer 33.
VM-værterne fra Sydafrika er at finde helt nede som nummer 86 i verden.