Hop til indhold


DBU: Ingen matchfixing i Danmark

Lars BerendtFoto: Scanpix

En større skandalesag i fodboldens verden er under oprulning i Tyskland, hvor statsanklageren i Bochum undersøger godt 200 kampe for matchfixing. Heriblandt tre kampe i Champions League og 12 kampe i Europa League.

Ifølge Dansk Boldspil Union (DBU) har der helt sikkert ikke været tale om snyd i kampe spillet på dansk grund.

"Ingen af disse kampe involverer danske kampe (danske turneringskampe) eller internationale kampe (UEFA's turneringskampe) med danske hold spillet i Danmark og dermed danske klubber som arrangør," skriver DBU's kommunikationschef Lars Berendt i en mail til TV 2 og fortsætter:

"Vi har ikke kendskab til, hvorvidt internationale kampe spillet i udlandet med danske hold som deltager med udenlandske klubber som arrangør er blandt de kampe, UEFA undersøger, og må derfor henvise til UEFA."

"Vi har viden om, at internationale kampe spillet i udlandet med danske hold som deltager med udenlandske klubber som arrangør ved tidligere lejligheder har været undersøgt for match fixing, uden at disse undersøgelser har ført til disciplinære sager," afslutter Lars Berendt mailen.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm Nyhedsagent

Annonce:

Se også