20-11-09: 20:56 | af: Christoffer R. Stig Christensen
Foto: Getty ImagesDen danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner er stadig et stykke fra at kunne gøre comeback på fodboldbanen. Det siger hans træner i Arsenal.
"Bendtner, han er ude i tre uger mere," lyder det fra franskmanden Arsene Wenger på London-klubbens hjemmeside, hvor skadeslisten er lang.
Nicklas Bendtner blev opereret i sin skadede lyske hos en specialist i Tyskland den 10. november. Den 21-årige frontløber blev skadet, da Arsenal slog lokalrivalerne fra Tottenham med 3-0 sidst i oktober.
Comeback i Champions League
Danskeren forventes tidligst at være på holdkortet igen, når Arsenal den 9. december møder Olympiakos i Champions League.
Til lørdagens kamp ude mod Sunderland i Premier League må Arsene Wenger foruden Nicklas Bendtner se bort fra topscorer Robin van Persie, Theo Walcott, Abou Diaby, Jack Wilshire, Kieran Gibbs og Gael Clichy, mens den russiske kreatør Andrei Arshavin er tvivlsom