07-12-09: 14:03 | af: Lars Fink
Her kvalificerede det danske hold sig til Sydafrika - nu har DU fundet hotelletDet danske landshold har valgt sin base under VM-slutrunden i Sydafrika, efter der fredag blev trukket lod til den store fodboldoplevelse.
Således har DBU valgt Simola Golf and Country Estate-hotel som base under VM-slutrunden sommeren 2010.
Hotellet ligger i Knysna, der er placeret stort set mellem Port Elisabeth og Cape Town på sydkysten af Sydafrika.
"Vores prioriteringer har været en kombination af klimaet med henblik på træningerne og hotellets kvalitet og faciliteter samt de rekreative muligheder. Og her rammer vi altså plet," fortæller en tilfreds landstræner, Morten Olsen til dbu.dk.
Lang transport til spillestederne
Afstanden fra Knysna til byerne Johannesburg, Pretoria og Rusteburg, hvor Danmark spiller sine indledende kampe, er mellem 1200 og 1300 km, og derfor har transportmulighederne fra byen også været afgørende.
Ifølge DBU er der en transporttid fra hotellet til lufthavnen på en time, og derfra et par timers flyvetur til spillestederne. Men det er endnu en understregning af, at klimaet har været vigtigt for Morten Olsen og hans stab.
Hvad træningsfaciliteter angår, så stiller hotellet og kommunen en nyanlagt træningsbane til rådighed for det danske hold, samtidig med, der er en reserveane i baghånden. Der vil være ca. 15 minutters transport til træningsbanen.