Liverpool vandt trods udvisning

David Ngog, Alberto Aquilani og Dirk Kuyt jublerDavid Ngog, Alberto Aquilani og Dirk Kuyt jubler over sejrsmålet mod Everton
Foto: Scanpix

Der var intensitet og hårde tacklinger for hver eneste af de højt betalte stjerners lønkroner, da ligarivalerne Liverpool og Everton stødte sammen på Anfield Road.

LIV-EVE 1-0 (0-0)

Mål: 1-0 Dirk Kuyt (55. minut)

Udvisning: Sotirios Kyrgiakos, Liverpool (34.) og Steven Pienaar, Everton (90.)

Tilskuere: 44.316


Lokalbraget i den engelske Premier League bød på masser af drama, men det var Liverpool-fansene, der tog håneretten med hjem efter en 1-0-sejr.

Hollænderen Dirk Kuyt blev matchvinder ti minutter efter pausen, da han tæt under mål fik lov at sætte hovedet på et hjørnespark fra Steven Gerrard.

Rødt kort til Kyrgiakos
Det var femte gang i træk, at Liverpool fik tre point ud af en hjemmekamp, men der var ikke meget, der tydede på en Liverpool-sejr efter godt en halv times spil.

Grækeren Soritios Kyrgiakos, der fra start udgjorde Liverpools midterforsvar sammen med Daniel Agger, havde knopperne forrest i en hård tackling på Evertons Marouane Fellaini, og det kostede Kyrgiskos en tur direkte i omklædningsrummet.

Samme vej tog Marouane Fellaini, der også gik ind i tacklingen med knopperne forrest, kort efter, da han var for skadet til at fortsætte.

Kurt blev matchvinderen
Trods 11 mand mod 10 formåede Everton dog ikke at sætte Liverpool under et særligt pres, og da Dirk Kuyt scorede ti minutter efter pausen, kunne hjemmeholdet trække sig tilbage og koncentrere sig om at forsvare føringen.

Og det gjorde Daniel Agger, der spillede hele kampen, og holdkammeraterne flot og er nu - i hvert indtil Tottenham har spillet - oppe på fjerdepladsen i Premier League.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også