07-02-10: 12:46 | opd. 07-02-10: 12:54 | af: Lars Bruun-Mortensen | kommentarer () | Skriv kommentar
EM-kvalifikationen bliver et gensyn med Portugal for Nicklas Bendtner og resten af fodboldlandsholdetPortugal, Norge, Cypern og Island.
Smag lidt på de nævnte lande, for de er ingredienserne i det fodboldmåltid, der venter det danske landshold i kvalifikationen til EM i 2012 i Polen og Ukraine.
Ved lodtrækningen i Warswawa i Polen var der til sidst kun Portugal og europamestrene fra Spanien tilbage at trække fra det øverste seedningslag, og på den baggrund virker det som en fornuftigt lodtrækning for det danske hold, der har gode erfaringer med Portugal fra den netop overståede VM-kvalifikation, hvor det blev til en 3-2-sejr på udebane og 1-1 hjemme i Parken.
Vinderne af de ialt ni kvalifikationspuljer samt den bedste toer er direkte kvalificeret til EM-slutrunden, mens de øvrige toere fra kvalifikationen skal spille play-off-kampe.
EM-værterne Polen og Ukraine er de eneste lande, der er direkte kvalificeret til slutrunden.
Hvad mener du om Danmarks EM-kvalifikationspulje? Kom med din mening neden for