Sejr blev dyr for FC Barcelona

Daniel Alves ærgrer sigBarcelona må undvære Daniel Alves i de næste tre uger
Foto: Scanpix

Det var tre dyre point, som FC Barcelona hentede lørdag aften med 2-1-sejren over Getafe i den spanske liga.

Ikke bare kan både Gerard Piqué og Rafael Marquez se frem til karantæner efter to røde kort - Dani Alves og Yaya Touré blev begge skadede og er ude i de kommende uger.

Alves fik en skade i læggen under opvarmningen og skal sidde udenfor i de næste tre uger, mens Touré er ude i 10-15 dage med en lårskade.

Barcelona fører den spanske liga med fem point ned til Real Madrid, der lørdag slog Espanyol med 3-0.

Primera Division

Annonce:

Annonce:

Se også