08-02-10: 22:20 | af: Lars Bruun-Mortensen og Stine Bjerre Jørgensen
Den 1. april får Mads Junker (t.h.) at vide, om han får forlænget sin kontrakt med hollandske RodaHan har scoret 10 mål i denne sæson og er topscorer i Roda, men Mads Junker har endnu ikke fået en ny kontrakt.
Den nuværende aftale udløber til sommer, men den tidligere FC Nordsjælland-angriber tror på en ny aftale med den hollandske klub.
"1. april får jeg at vide, om jeg skal være to år længere i Roda. De har en option på, at de kan forlænge min kontrakt med to år - en kontrakt, som vi har forhandlet på plads i sommer," siger Mads Junker til TV 2 Sporten.
"De har gået og ventet en del på at få noget hjælp fra kommunen. De fik en stor sum penge her i januar måned, og de penge skal de bruge til at købe spillere for og forbedre truppen og måske også nogle faciliteter i klubben - og så kunne de jo også kaste nogle penge efter mig," siger Mads Junker.