Agger: Vi har den rette attitude

Daniel AggerAgger ser den rette Liverpool-kollegerne
Foto: Scanpix

Den danske midtstopper Daniel Agger og hans engelske klub Liverpool har revancheret en miserabel sæsonstart og ikke tabt i de seneste syv liga-kampe.

I weekenden blev det til en 1-0-sejr i lokalderbyet mod Everton, og ifølge Agger er der en helt bestemt årsag bag Liverpools stigende formkurve.

"Alle på holdet har den rette attitude, og det vil vi vise hver gang, vi går på banen. Nu vil vi have et godt resultat mod Arsenal," siger Liverpool-danskeren til den lokale avis Liverpool Echo og lader tankerne falde på næste liga-kamp mod rivalerne fra Arsenal.

Skal vinde over Arsenal
Her skal Benitez's tropper have et godt resultat i hus, hvis ambitionerne om at bide skeer med de største skal bevares.

"Det er det vigtigste overhovedet. Arsenal er et godt hold, men det er hårdt hver uge. Vi bliver nødt til at gå på banen med den samme attitude som mod Everton og se, hvor langt det bærer os."

Liverpool indtager lige nu fjerdepladsen i Premier League, fem point efter Arsenal på tredjepladsen og 14 point efter førerholdet Chelsea. Der resterer 13 runder i denne sæson.

Premier League

Annonce:

Annonce:

Se også