10-03-10: 11:35 | af: Lars Bruun-Mortensen
Christian Poulsen har trænet med sine holdkammerater i Juventus i et par uger, efter han brækkede lægbenet den 10. janaurChristian Poulsen var i weekenden tilbage i kamp for Juventus i den italienske Serie A, efter han har været ude siden 10. januar med et brækket lægben.
Nu skal en særlig benskinne beskytte det sted, hvor bruddet på læggen har været - 10 centimeter over anklen på venstre yderside af foden.
"Det er betryggende med den skinne, fordi den tager de slag, som jeg risikerer at få i kampene," siger Christian Poulsen til Ekstra Bladet.
Har trænet hårdt fysisk
Han har trænet fuldt med sine holdkammerater i et par uger, og nu er jagten gået ind på storformen frem mod VM-slutrunden til sommer.
"Det handler for mig om at komme ind omkring holdet hurtigst muligt. Jeg har trænet virkelig hårdt fysisk og har selvfølgelig haft trætte ben, men jeg synes, det ser fornuftigt ud," siger den danske landsholdsspiller.
Christian Poulsen fik et kvarter på banen, da Juventus i weekenden slog Fiorentina ude med 2-1.