OB-boss er tilfreds med sølv

Kim BrinkOB's sportsdirektør Kim Brink.
Foto: Scanpix

Fodboldklubben OB indledte forårs­sæsonen som tophold i SAS Ligaen, men efter bare to spillerunder er fyboerne tre point efter de forsvarende mestre fra FC København.

Og skulle den fordeling i toppen af tabellen også gøres sig gældende, når sæsonen er forbi i maj, så er det helt fint med OB's direktør.

"Jeg synes, at sølv vil være fantas­tisk. Men det synes folk ikke. Vi er i en nådesløs branche, hvor folk kun vil se vindere," siger Kim Brink i Fyens Stiftstidende.

Tror dog fortsat på guldmedaljerne
Udmeldingen skal dog ikke ses som et udtryk for, at fodboldbossen fra Fyn har opgivet at hente guldmedaljer til øen for første gang siden 1989.

"Vinder vi over FCK i Parken, kan vi være lige igen," siger Kim Brink, der fik sølvmedaljer til trofæskabet sidste sæson.

OB har indledt sæsonen med uafgjorte kampe mod FC Midtjylland og Sønderjyske og møder søndag AGF på hjemmebane. Slaget mod FC København står den 1. april i Parken.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også