18-03-10: 17:05 | af: Kasper Højstrup Nielsen
Foto: ScanpixEn uheldig træningsulykke under en træning i Nijmegen kostede i september den danske fodboldspiller Lasse Schøne en lang, ufrivillig pause. Men nu aner den offensive danske spiller endelig lys for enden af tunellen.
"Det går den rigtige vej. Jeg håber, at jeg om to uger kan træne sammen med resten af holdet, og så håber jeg på at være klar til at spille hurtigt," fortæller han til TV 2 Sporten.
Dermed kan Schøne stadig holde liv i håbet om at komme til Sydafrika med det danske landshold til sommer.
Glæder sig til græstid
"Jeg synes, at det er et realistisk håb. Genoptræningen er gået godt, og jeg håber på at spille de sidste fire kampe i denne sæson for Nijmegen," siger Lasse Schøne og fortsætter.
"Hvis jeg kan nå dem, så håber jeg på, at jeg undgår et formdyk, når jeg kommer tilbage," lyder det fra Schøne, som om et par uger begynder at træne med sine holdkammerater igen.
"Det bliver dejligt endelig at spille og jeg glæder mig. Jeg synes, den her skade har taget lang tid nok efterhånden!"