Don Ø. undgår retssag fra FCK

ParkenFoto: Scanpix

Parken Sport & Entertainment har en gæld på 2,1 milliarder kroner, og kritikken mod koncernens bestyrelse og især formand Flemming Østergaard har været hård.

Flere eksperter har sat spørgsmålstegn ved Flemming Østergaards dobbeltrolle, hvor han blev hyret som konsulent til en milliongage samtidig med, at han fungerede som formand. Men Flemming Østergaard har ikke noget at frygte, for den nye bestyrelsesformand Lars Johansen - der tiltræder den 23. april - agter ikke at kigge Flemming Østergaards metoder efter i sømmene.

"Det er jo ikke min primære opgave at begynde at rode op i det," siger Lars Johansen til TV2 Sporten og afviser, at der en en undersøgelse på vej - udover det prospekt, der blev lavet i forbindelse med aktieudvidelsen i Parken Sport & Entertainment.

Advokater har gransket sagen
"Der har både været advokater og revisorer i fuld gang. Det har de været igennem, og det har de taget stilling til," siger Lars Johansen.

Generelt er Lars Johansen ikke meget for at kommentere Flemming Østergaards indsats i Parken, og især ikke den kritik, som har været rejst.

"Jeg skal ikke tage stilling til den kritik, det føler jeg ikke er min opgave," siger Lars Johansen.

Roser Flemming Østergaard
Overordnet set fastslår Lars Johansen, at Parken Sport & Entertainment er blevet verdensberømte i Danmark med Flemming Østergaard ved roret.

"Jeg synes, at han gjort et fantastisk stykke arbejde. Han har også brugt tid på det. Det har været 24 timer i døgnet. Man har jo ikke set en fodbold eller håndboldkamp med FCK, hvor han ikke har været til stede. Det er et fantastisk brand han har skabt," siger Lars Johansen.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også