Derfor sagde de nej til Djemba

Eric Djemba-DjembaFoto: Scanpix

De lå i tætte forhandlinger, og OB's Eric Djemba-Djemba var rejst hele vejen til England for at skrive under på en kontrakt med klubben West Bromwich Albion.

Men i 11. time sprang englænderne fra, og det var der en helt bestemt årsag til.

Ifølge den lokale engelske avis Birmingham Post, så bestod Superliga-profilen nemlig ikke det obligatoriske lægetjek. Derfor droppede Premier League-oprykkerne Cameroun-stjernen, der tidligere har optrådt for blandt andre Aston Villa og Manchester United.

Kim Brink afviser
Det vækker imidlertid undren hos direktøren for det fynske fodboldflagskib, Kim Brink, der afviser, at hans midtbaneprofil har et skrantende helbred.

- Han har været ude i et halvt år med en ledbåndsskade, men det vidste de (WBA, red.) jo godt, da de inviterede ham derover. Der er ingen i vores medicinske stab, der siger, at han ikke kan spille, siger Kim Brink til til tv2sport.dk.

Djemba-Djemba vendte onsdag tilbage til OB, hvor han i stedet er klar til at være med i Europa League torsdag aften.

SAS Ligaen

Annonce:

Annonce:

Se også