Så fik Ståle sin nye angriber

Søren FrederiksenSøren Frederiksen kom søndag til skade med sit knæ og skal scannes mandag.
Foto: Scanpix

Først købte FCK ham - for straks at leje ham ud i hele sæsonen.

Men nu har de danske mestre fundet ud af, at de allerede nu gerne vil bruge angriberen Søren Frederiksen, som de købte i sommer i SønderjyskE.

- Vi fik en venlig henvendelse fra FC København, der ønskede at købe Søren Frederiksen fri med omgående virkning. Dette bud har vi accepteret, og Søren fortsætter dermed sin fodboldkarriere i København, siger SønderjyskE's sportschef Ole Nielsen i en pressemeddelelse.

FCK havde regnet med Nordstrand
- Vi ønsker Søren al mulig held og lykke med de nye udfordringer. Han har haft en nærmest kometagtig karriere i superligaen, siger sportschefen om U21-landsholdsspilleren, der skrev under på en treårig aftale med FC København i sommer - for straks efter at blive lejet ud til SønderjyskE igen.

Men da Morten Nordstrand, en anden af FCK's angribere, stadig er skadet, har træner Ståle Solbakken i et stykke tid ønsket sig endnu en ny angriber i truppen. Og det har han nu fået.

- Det er ingen hemmelighed, at vi havde kalkuleret med at kunne disponere over Morten Nordstrand i den kommende sæson. Det er imidlertid usikkert hvornår "Nord" er tilbage på banen, og derfor tiltræder Søren med det samme, siger FCK's sportschef Carsten V. Jensen i en pressemeddelelse.

Søren Frederiksen begynder trænigen i FC København på mandag og får spilletrøje nummer 23.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også